Massage

Massage kan have en langt række gavnlige effekter på kroppen:

Smerter

Spændingshovedpine

Immunforsvar

Nattesøvn

Restitution

Fordøjelse

Humør

Kvalme

Svimmelhed

Stress

Massage har en række smertelindrende virkninger og jeg har god erfaring med at det reducerer behovet for smertestillende medicin. Først og fremmest øger det blodgennemstrømningen og fjerner derved hurtigere affaldsstoffer i spændte muskler og uelastisk bindevæv. Det kan i sig selv lindre ømhed og smerter. Massagens arbejde med bindevævet forlænger, strækker og smidiggør desuden dit bindevæv, så der kommer mere plads og færre spændinger i bevægeapparatet. Det vil være med til at fjerne smerter, du måtte have for eksempel som følge af uheldige arbejdsstillinger. Endelig udløser massage endorfiner, som vi populært kalder for kroppens egne morfinstoffer. Endorfiner hæmmer hjernens evne til at opfatte smerte. Derved kan ubehag og smerter føles mindre eller helt forsvinde. Massage er effektiv som supplement til mange former for sygdomsbehandling. Hvis du døjer med spændingshovedpine og andre hovedpineformer, for eksempel spændingsrelateret migræne, har jeg rigtig god erfaring med, at massage reducerer antallet af anfald, varigheden af dem og graden af smerte og ubehag. Kvalme og svimmelhed kan opstå af mange forskellige årsager, I en del tilfælde skyldes det en overbelastning af dine skulder- og nakkemuskler, og her kan massage hjælpe dig. Når de belastede muskler får den rette behandling og afspænding, vil kvalme og svimmelhed meget ofte aftage eller forsvinde.  Træner du hyppigt, hårdt eller meget, kan massage hjælpe dig til at blive hurtigere klar igen og til at nedsætte risikoen for skader. Når massagen afslapper dine muskler, stiger blodgennemstrømningen og giver mere ilt og næring til dem, samtidig med at affaldsstoffer hurtigere fjernes.  Massage kan også gøre det lettere af falde i søvn, medvirke til at give dig en bedre søvnrytme. Massage afslapper og beroliger både din krop og din hjerne. Det øger udskillelsen af serotonin og melatonin, stoffer, som fremmer den gode nattesøvn. Som nævnt øger massage niveauerne af dopamin og serotonin og sænker niveauet af stresshormonet cortisol i blodet. Berøringen af huden frigiver desuden hormon, et såkaldt socialt hormon, som blandet andet aktiverer tilknytningen til andre mennesker, præcis som det ses mellem barn og forældre. De hormonelle påvirkninger gør dig gladere, og det mindsker din risiko for at blive stresset, angst og deprimeret. Når du bliver masseret, frigives forskellige enzymer i din krop. En del af dem arbejder i fordøjelsessystemet med at nedbryde og optage det du spiser. Desuden giver massage hele peristaltikken – altså tarmens bevægelser – en hjælpende hånd, så fordøjelsen glider bedre. Book en tid til massage i min klinik i Ringsted og mærk hvad det kan gøre for dig. Hvis du også ønsker øvelser til at lindre eller forebygge, book da en tid til fysioterapi i stedet for.